OBS! VI HAR FERIELUKKET I UGE 30 - SÅ DER SENDES INGEN ORDRER UD I DENNE UGE
Velkommen til studio.z
Hos studio.z laver vi smykker af 925 sterlingsølv, belagt med rhodium eller 18 karat guld for at sikre, at vores smykker af guldsmedekvalitet bevarer deres skønhed over tid. Alle vores kollektioner er designet til, at du kan mixe og matche dem, så du kan skabe dit helt eget personlige udtryk, uanset anledningen. Vi tror på, at kvalitet bør være tilgængelig for alle, og derfor finder du også smykker hos os i mange forskellige prissegmenter.
Hvem står bag studio.z? Jeg hedder Sara Ziegler, og jeg arbejder som designer og brandejer hos studio.z. studio.z blev i 2021 grundlagt af min far, Mads Ziegler, der har over 30 års erfaring i smykkebranchen. I 2024 tog jeg over, fordi det kræver en ung kvinde at designe smykker, der appellerer til andre unge kvinder. Den ide var han heldigvis helt med på. Vores mission har altid været at tilbyde dig smykker, som både er tilgængelige og unikke i deres design – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Jeg voksede op i en verden omgivet af smykker, men det var først ikke noget, jeg drømte om at arbejde med. Jeg frygtede, at det ville virke alt for oplagt eller forventet af andre. Så i stedet udforskede jeg min kreativitet gennem kunsten og gik til kunstklasser fra jeg var ganske lille. Jeg har altid elsket at udtrykke mig visuelt, og igennem årene indså jeg, at smykkedesign faktisk var noget for mig. Derfor begyndte jeg på uddannelsen som smykkedesigner i 2021, som jeg afsluttede i 2025, og i dag er jeg stolt over at sige, at jeg elsker at designe smykker til jer. studio.z er mere end blot et smykkebrand; det er et inspirerende univers af seje kvinder, der bruger vores smykker fra studio.z til at udtrykke deres egne helt unikke personligheder. studio.z er for mig en drøm, der er blevet til virkelighed, og jeg håber, at vores smykker vil bringe lige så meget glæde til dig, som de bringer til mig, når jeg designer dem. Jeg vil elske at se dine studio.z-looks, så tag os gerne på dine sociale medier <333
Kram, Sara Ziegler